tirsdag den 18. marts 2014

Så er det galt igen!

Ja det er stået lidt stille med opdateringerne men der er sket nye ting og sager. 8. marts var dagen i 2014 vi skulle have prøvet tingene af. Alt det vi har gået og arbejdet med i vinteren skulle testes. Vi kunne næsten føle hvordan Kevin Magnussen havde det i de test dage som han havde. Vi følte vi var klar. Vi kørte til Grindsted gocart klub og begynde at forberede os. Vejret var lidt koldt men ellers rigtig godt test vejr. vi får efterspændt de sidste ting og drukket den sidste kop kaffe inden vores tidspunkt var kommet hvor vi kunne komme på banen. De nye kørerdragter er kommet på og hjelmen er spændt. Karten bliver sat ned på jorden og vi trykker på start knappen.

Der sker INTET . Vi prøver at arbejde med stik til starteren for at se om det er der fejlen er, men intet sker. Den vil simpelthen ikke køre starteren rundt.  Nå op til vores bil igen og se om vi kan finde fejlen. Vi låner et nyt batteri af en meget venlig mand som har et ekstra stående i hans bil men lige lidt hjælper dette. Det virker stadig som om at der bare ikke er strøm nok til starteren. Vi prøver lidt frem og tilbage men til sidst med lidt hjælp, får vi konstateret at det er starteren der er defekt. Kullene i starteren er  sandsynligvis defekte. :-( Hvilken nedtur og jeg må indrømme at det var svært for mig at acceptere.

Der var bare ikke andet for end at få spist sin madpakke og køre hjem igen. Vi pakkede sammen og var godt træt den lørdag.

Nå men nu er vi så kommet videre og vi skal have skiftet den starter. Hvor svært kan det være. Ja svært er det ikke hvis man har værktøjet og har prøvet det før. Vi har hverken det ene eller det andet. På sådan en Vortex ROK motor som vores skal man have hele den ene side af motoren pillet af for at kunne komme til at skifte starteren. Dvs. motorolie af motoren, tændingsanlæg afmonteres, og pakning til motorsiden skal skiftes,


Det er ikke bare noget man gør på 10 min som vi havde fået fortalt.

På dette billede kan man se hvor vi skal bruge en aftrækker for at komme videre. Vi har været nødtil at bestille dele ved www.kartdele.dk igen fordi det er nødvendigt at have det rigtige værktøj til denne type reparation. Man ved jo godt hvis man komme til at lave noget forkert koster det bare endnu mere.

Så er er vores indkøbsseddel denne gang.


  • Pakning til motorskjold
  • Ny starter
  • Motorolie
  • Nyt tændrør som vi kan bruge som reserve altid rart at have.
  • Bagtandhjul på 80 tænder som passer til banen i Grindsted.
Ja vi bestiller simpelthen en ny starter selvom det havde været billigere kun at bestille kullene der sidder i starteren. Men med det arbejde der er i at komme ind til starteren vil vi simpelthen gerne undgå at skulle have det hele skilt af igen. 

Ja her er så en ramme uden motor der snart venter på at komme ud og rulle!
Der kommer flere billeder og nyt indlæg når vi har fået stumperne fra www.kartdele.dk

Hvis i har KOMMENTAR eller SPØRGSMÅL så skriv hernede i kommentar feltet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar