mandag den 30. marts 2015

Det klør i hele kroppen

vi er igang med isoleringen. Og nej hvor det klør. De fleste loftbrædder er ved at være blevet taget ned. Godt jeg har min far der har hjulpet nu hvor jeg selv er på arbejde i dagstimerne. Han har nået rigtigt meget.  Først er det meste af garagen blevet tømt for værksted og lign. De står nu udenfor med en pressening over. Det er ikke noget jeg er glad for men der er ikke andet at gøre lige nu. Man kunne godt have lejet en container hos www.boxit.dk men da vil køre lavt budget gør vi det på denne måde.
Nu hvor vi er ved at have alle loftbrædderne væk kan man virkelig se hvilken påvirkning utætheden i taget har gjort på træværket og isoleringen. Vandet drypper ned fra taget og det gør så også at isoleringen er drivvåd. Nyt skal der til.


Den ene port er blevet pillet ned og der kommer en port montør i morgen og tager mål til en ny. Planen er at istedet for 2 porte vil jeg have en stor port. Det vil sige en spændevidde på 5 m. Det er en stor port men jeg er sikker på at det bliver godt.

På billedet ovenover kan man se hvor slemt det ser ud. Spærrene er kulsorte og fyldt med svamp. På tide der bliver gjort noget. Når man slår på træværket er det helt hult og det sprøjter med vand fra træværket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar